Kinas flåde kommer

Kina opruster flåden, men hvad vil de bruge den til?

Kina har de seneste år foretaget massive investeringer i dets flådekapaciteter, hvilket har udvidet dets magtsfære og evne til at projektere dets indflydelse. Forandringer i Kinas militære strategi opfattes som en trussel i vesten, men hvad er Kinas mål?

Den 5 marts gæstes YATA af Morten Hetmar Vestergaard, sikkerhedspolitisk analytiker ved Tænketanken Atlantsammenslutningen og ekspert i Kinas militærstrategi.

Morten Hetmar har tidligere holdt oplæg og foredrag for bl.a. Søværnets Officerskole og til Atlantsammenslutningen konferencer, og har tidligere været ansat på Forsvarsakademiet.

Advertisement

Operation Gefion & Københavns nye beredskab

Forsvaret har siden 2017 støttet politiet i bevogtningsopgaver og anti-terrorvirksomhed i København under navnet Operation Gefion.
Yderligere besluttedes ved Forsvarsforliget i 2018, at der skulle etableres en strategisk reserve på ca. 400 mand på højt beredskab, der med kort varsel kan indsættes i København, og støtte politiet i tilfælde af f.eks. terrorangreb.

D. 1 december 2019 indgik 90 soldater fra Livgardens vagtkompagni, som de første fra reserven, i beredskabet, og skal nu være en hurtigt responderende enhed i København.

Hvordan bliver disse militære operationer udført, og hvordan synkroniseres de med politiet?

Den 13. februar gæstes YATA af Major Søren P. Østergaard, Chef for Vagtkompagniet i Den Kongelige Livgarde, der vil holde oplæg om Livgardens nye rolle som garantør af sikkerhed i hovedstaden, og de operationelle udfordringer som de nye opgaver indebærer.

Discountpoliti eller profitpoliti?

I denne anledning sætte YATA fokus på vores politikorps, som i disse år er genstand for stor debat. Dansk politi befinder sig i en kontinuerligt omskiftende struktur i et forsøg på at følge med morgendagens kriminalitetsbillede. Politik, konsulentrapporter og en stadig stigende mediebevågenhed presser politiet, og tvinger fra tid til anden myndigheden til at flytte sit fokus med kort varsel. Flere og flere private aktører ænser muligheden for at byde ind på de traditionelle politiopgaver, og efterspørgslen på kommercielle sikkerhedsydelser stiger ligeledes løbende.

Er politiet rustet til at løse hele den nuværende opgaveporteføljen?

Kan samfundet drage nytte af private sikkerhedsudbydere?

Er kvaliteten af de private sikkerhedsydelser acceptable?

Eller kan man forestille sig en løsning, hvor begge parter kan drage nytte af hinanden?

Disse spørgsmål kom jurist Benjamin Berke-Olsen ind på gennem foredraget baaseret på sit dugfriske juraspeciale med emnet ”Profitpoliti eller discountpoliti”.

Danmark i den multipolære verdensorden: Strategi og overlevelse

De seneste 30 år har Danmark været en aktiv udenrigspolitisk aktør særligt gennem anvendelsen af Forsvarets kapaciteter. Til forskel fra mange sammenlignelige småstater i Europa har Danmark deltaget i adskellige militære operationer og som oftest været med hele vejen – således også i Irak 2003 og Libyen 2011. Gennem sit militære engagement har Danmark indtaget rollen som NATO’s duks og USA’s tro væbner. Men hvordan er Danmark havnet der og ligger der i denne nye krigeridentitet et opgør med fortidens politiske traditioner og strategiske kultur?

Den 28. november stillede dette foredrag af militæranalytiker Jan Werner Mathiasen, forsker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, skarpt på de dybereliggende identitetsmæssige perspektiver af de seneste 30 års udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Våbenføre mænd, hvor skal vi hen? – Forsvarspolitisk paneldebat

Den 31. oktober inviterede YATA ungdomspartierne til en eftermiddag med udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik  ved en paneldebat med ungdomspartiernes egne ordførere på Frederiksberg Slot.

Repræsentanterne var som følger:

Nye Borgerliges Ungdom: Søren Krarup
Dansk Folkeparti Ungdom: Chris Bjerknæs
Konservativ Ungdom: Caspar Stefani
Liberal Alliances Ungdom: Henrik Hierl
Radikal Ungdom: Nikolaj Carstens
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom: Marcus Guldager
Socialistisk Folkeparti Ungdom: Sofie Lippert Troelsen
Alternativets Unge: Andreas Brogaard

Ordstyrer: Jarl Artur Hehnel

Specialoperationsstyrker som strategisk instrument

Specialstyrker har været i høj kurs i de sidste 20 år efter terrorangrebet den 11. september. I de fleste vestlige lande er der kommet flere specialstyrker, og de har været flittigt benyttet i både store vestlige interventioner og i små indsatser i Mellemøsten og Afrika. Utallige film, bøger og computerspil har givet offentligheden et indblik i specialstyrkernes indsættelser.

Dette foredrag af Troels Burchall Henningsen, forsker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, stiller skarpt på de bredere spørgsmål om specialstyrker. Hvilke opgaver løser de udover de meget iøjnefaldende nålestiksoperationer? Hvilken bredere strategisk værdi har specialstyrkerne haft? Og hvad kan vi lære om nutidens konflikter ved at se på anvendelsen af specialstyrker i fx hybridkrige?

Krisen i Hormuz v. Peter Viggo Jakobsen

Image may contain: 4 people, people sitting, table and indoorKrisen i Hormuz-strædet står fortsat uløst hen.
Med regeringens overvejelser om et muligt dansk flådebidrag til en international mission i strædet, er krisen også kommet højt på den danske sikkerhedspolitiske dagsorden.
Hvad er Irans motiver i denne sag, og hvad afslører dette om landets udenrigspolitiske dispositioner?

19. september besøgte Peter Viggo Jakobsen, Ph.d. og lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, YATA for at belyse disse spørgsmål for os.

Image may contain: one or more people, crowd and indoor

Kampen om verdensherredømmet

Trump skulle have besøgt Danmark i begyndelsen af september, men har valgt at aflyse med den begrundelse at han ikke måtte købe Grønland.
Er vi på vej mod en ny verdensorden, hvor USA vil agere uden hensyn for dets allierede?
Er Danmark og andre NATO-allierede ved at være i en situation, hvor de ikke kan samarbejde med USA, eller vender situationen, så vi lige præcis kan?

Den 5. september fik YATA besøg af generalsekretær Lars Bangert Struwe fra Tænketanken Atlantsammenslutningen, der holdt oplæg om netop dette.